Trænere

Hvad enten du er nybegynder eller elitetriathlet, er det en luksus at have en personlig træner at sparre med. Ideelt er trænerens opgave at overflødiggøre sig selv, at lære den aktive at fornemme den optimale vej i træningen under de givne omstændigheder og mod det givne mål. Men et er ideal et andet er praksis, og i praksis er det meget få, der evner at se nøgternt på deres egen præstation og tilrettelægge deres egen træning.

Er du begynder er det allerbedste at finde en triklub, du kan melde dig ind i og begynde at følge fællestræningen. Til træningen møder du helt sikkert andre triathleter, der er glade for at hjælpe og videregive tips. Faktisk kan det være et problem at sortere i gode og dårlige råd – ikke alle personer er jo ens, og hvad der virker af mærkelige træningspas for én person, virker ikke nødvendigvis for andre.. Men i triklubben finder du også uddannede trænere, der kan hjælpe dig med at lægge en fornuftig træningsplan – både en overordnet sæsonplan og en mere detaljeret måneds- og ugeplan. Fællestræningen er normalt også struktureret, så den følger en fornuftig, normal årsplan. Typisk er træningen tilrettelagt, så topformen indtræffer i juni eller august, hvor de vigtigste stævner på den danske trikalender ligger.

Du kan også finde masser af gode triprogrammer på nettet, men igen kan det være svært at sortere mellem skidt og kanel. og måske er det allersværeste at tilrettelægge et program, der passer ind i din hverdag. Der er mange hensyn at tage: Familie og arbejde eller studiet skal passes, træningstiderne især i svømning er fastlåste på bestemte ugedage, og hvis du også laver styrketræning eller spinning i et fitnesscenter, så skal træningen også planlægges efter åbningstiderne her. Det kan fx være svært at nå den ugentlige lange cykeltur på 4 timer når der både er børn, der skal hentes i børnehaven, når mørket falder på ved 4-tiden, og det i øvrigt er din tur til at lave mad derhjemme.. Her kan en personlig træner være en stor hjælp til at hjælpe med at prioritere og tilrettelægge din træning optimalt.

Heldigvis er der efterhånden rigtig mange personlige trænere i Danmark, der har arbejdet med triathleter og kan tilrettelægge et godt træningsprogram:

Rating
Featured/Unfeatured
Claimed/Unclaimed
Kongevejen 44, Birkerød, Denmark
avn: Henrik Andersen Web: http://www.bodyage.dk Sundhedskonsulent og træner. Beskrivelse: 49 år ...
Odense, Denmark
Multitesta eller også kendt som multicoach.dk ved Ole Stougaard er efterhånden et større foretage...
Showing 5 results

Hvis du ønsker at komme på listen over triathlon trænere er du velkommen til at kontakte mig!